MitID-svindel: hvad gør du, hvis nogen har misbrugt dit MitID?

Har du godkendt noget i MitID-appen under et opkald fra »banken«, eller har du fået en besked om en MitID app, du ikke selv har aktiveret? Så gælder det om at handle i den rigtige rækkefølge: spær MitID, ring til banken og anmeld det til politiet. Her kan du se, hvordan du gør hvert trin, hvordan svindlerne typisk får dig til at godkende, og hvornår banken efter betalingsloven skal dække tabet.

Udgivet 9. november 2026Læsetid 9 minOpdateret 9. november 2026

Kort svar

Spær dit MitID på mitid.dk eller ring til MitID Support på 33 98 00 10. Uden for åbningstiden spærrer Cyberhotline for digital sikkerhed på 33 37 00 37. Ring derefter til din bank, og anmeld svindlen på politi.dk.

1. Har du godkendt noget i MitID, du ikke selv startede? Gør dette nu

Gør det i denne rækkefølge. De første to trin tager få minutter, og jo hurtigere du er, jo mindre kan svindlerne nå at gøre.

  1. Spær dit MitID midlertidigt. Det kan du gøre selv på mitid.dk under Spærring. Kan du ikke det, så ring til MitID Support på 33 98 00 10. De har åbent hverdage kl. 8 til 20 og i weekender og på helligdage kl. 10 til 16. Uden for åbningstiden kan du få spærret dit MitID hos Cyberhotline for digital sikkerhed på 33 37 00 37. En midlertidig spærring lukker for al brug af dit MitID, også din egen.
  2. Ring til din bank. Bed dem spærre netbank og kort, og gør indsigelse mod de betalinger, du ikke selv har lavet. Får du ikke fat i banken, kan du spærre kortet døgnet rundt på 44 89 29 29 (Visa/Dankort) eller 44 89 27 50 (Mastercard).
  3. Anmeld det til politiet på politi.dk under Anmeld økonomisk svindel på nettet. Er dit MitID spærret, kan du bruge formularen Anmeld uden MitID, hvis du kan oplyse tidspunkt og årsag til spærringen. Du kan også ringe 114.
  4. Gem al dokumentation: skærmbilleder af beskeder, opkaldslisten, kontoudtog og tidspunkter. Politiet beder om det, og banken får brug for det.
  5. Opret en kreditadvarsel på borger.dk, hvis svindlerne har fået dit CPR-nummer eller dine MitID-oplysninger. Det gør det sværere at optage lån eller købe på kredit i dit navn.

Når faren er drevet over, kan du låse dit MitID op igen i MitID-appen eller få hjælp i Borgerservice. Er du i tvivl om, hvad du skal gøre, kan Cyberhotline vurdere din situation, fx om det er nok at skifte bruger-ID, eller om MitID skal spærres.

2. Hvordan ved jeg, om mit MitID er blevet misbrugt?

Du skal regne med misbrug, hvis en af disse fire ting er sket. Det er de tegn, MitID selv peger på:

  • Dit bruger-ID er blevet ændret af en anden.
  • Du får beskeder fra MitID om noget, du ikke kan genkende.
  • Du har godkendt en anmodning, du ikke selv havde sat i gang.
  • Du har givet dit bruger-ID eller din kode til en person, du nu tror er en svindler.

Du kan selv se, hvad dit MitID har været brugt til. Log ind på mitid.dk, og se Dine aktiviteter nederst på profilsiden. Beskeder fra MitID slutter med en kode. Står der fx APP00004 MitID app aktiveret, og har du ikke selv aktiveret en ny app, kan en anden have fået din MitID app over på sin egen telefon. Så skal du spærre med det samme.

Ingen ringer om dine MitID-beskeder

MitID skriver: »Du vil aldrig blive kontaktet af MitID, politiet, banken eller andre om beskeder, du har modtaget fra MitID.« Ringer nogen om en besked, du har fået, så læg på.

3. Hvordan foregår MitID-svindel typisk?

MitID er svært at bryde ind i teknisk. Politiets Nationale Center for It-Kriminalitet (NCIK) skriver i sin årsrapport for 2025, at sikkerhedstiltag har gjort fjernovertagelse af både telefon og MitID sværere. Derfor går svindlerne efter dig i stedet: de skal have dig til at godkende. Det sker typisk på en af disse måder:

  • Opkald fra »banken« eller »politiet«. Din konto er angiveligt hacket, og du skal godkende noget i MitID for at stoppe det, eller flytte pengene til en »sikker konto«. NCIK modtog 926 anmeldelser om sikkerhedskonto-svindel i 2025 mod 726 året før. Nummeret på skærmen beviser intet, for svindlere kan få et opkald til at se ud, som om det kommer fra bankens eget nummer.
  • Sms om, at MitID udløber. Danske Bank nævner beskeden »Forny venligst koden til dit MitID så det ikke bliver suspenderet. Klik her« som typisk for 2025. Linket fører til en falsk side, hvor du taster bruger-ID og godkender.
  • Falske betalingssider. En sms om en pakke eller en betaling fører til en side, der ligner MobilePay, PostNord eller Andel Energi. Det er de eksempler, NCIK nævner for 2025. Se mere i guiden om svindel-sms.
  • QR-koder. Nogen beder dig sende et skærmbillede af din MitID QR-kode eller dele skærm. MitID siger klart: del aldrig QR-koder, hverken som skærmbillede eller ved skærmdeling.
  • »Skat« ringer. Skattestyrelsen advarer om opkald, hvor en person lover overskydende skat og beder om kontonummer og MitID-oplysninger. Overskydende skat bliver altid udbetalt automatisk til din NemKonto.

Vær ekstra skeptisk lige nu. I september 2026 fik uvedkommende adgang til navne, adresser og CPR-numre på en meget stor del af de registrerede i CPR. Sikkerdigital.dk opfordrer derfor til at være særlig opmærksom på sms'er, opkald og mails, hvor afsenderen bruger oplysninger om dig. At en opringer kender dit CPR-nummer, beviser altså ikke, at det er banken.

4. Får jeg pengene tilbage, hvis mit MitID er blevet misbrugt?

Det afhænger af, om andre har brugt dine koder uden din viden, om du har godkendt noget, eller om du selv har overført pengene. Reglerne står i betalingslovens § 99 og § 100 (lovbekendtgørelse nr. 463 af 26. april 2026). Er det en uautoriseret betaling, skal banken som udgangspunkt betale beløbet tilbage straks og senest ved udgangen af den følgende arbejdsdag. Hvor meget du selv skal betale, ser sådan ud:

Din selvrisiko efter betalingsloven § 100. Læst på retsinformation.dk 9. november 2026.
SituationDin selvrisiko
Nogen har brugt dit kort eller din konto uden dine koder eller dit MitIDIngen. Banken skal dække hele tabet.
En anden har misbrugt betalingen, og din personlige sikkerhedsforanstaltning (fx kode eller MitID) blev brugtOp til 375 kr.
Du har ved groft uforsvarlig adfærd gjort misbruget muligt, fx ved at godkende i MitID, eller du har ikke givet banken besked snarest muligtOp til 8.000 kr.
Du har med vilje givet koden videre i en situation, hvor du burde have indset risikoen for misbrugHele tabet
Du har selv overført pengene til svindleren, fx til en »sikker konto«Som regel hele tabet, fordi overførslen regnes som godkendt af dig
Kilder: betalingsloven §§ 97 til 100 på retsinformation.dk og Forbrugerrådet Tænks gennemgang af reglerne. Den sidste række bygger på Det Finansielle Ankenævns praksis, sådan som Forbrugerrådet Tænk har beskrevet den.

Forbrugerrådet Tænk skriver det ligeud: Bliver du snydt af phishing, men har godkendt overførslen med MitID, skal du selv dække de første 8.000 kr. Bankerne regner det som groft uforsvarligt at godkende et forkert beløb, også hvis der mangler et komma, eller beløbet står i euro i stedet for kroner. Tænk mener ikke, at phishing-ofre handler groft uforsvarligt, og arbejder for, at selvrisikoen bliver 375 kr. i stedet.

Får jeg pengene tilbage, hvis jeg selv har overført dem?

Som regel ikke. Har en falsk bankrådgiver eller betjent fået dig til selv at lave overførslen, regnes den som godkendt af dig, og så gælder reglerne om misbrug ikke. Forbrugerrådet Tænk har citeret en typisk formulering fra Det Finansielle Ankenævn: »Eftersom hun selv foretog overførslerne, finder flertallet, at transaktionen blev autoriseret af klageren (...), og at der ikke foreligger et misbrug, som banken hæfter for.« Kontakt alligevel banken med det samme. Sikkerdigital.dk skriver, at banken kan undersøge, om overførslen kan stoppes eller føres tilbage, og det haster.

Hvor lang tid har jeg til at gøre indsigelse?

Betalingslovens § 97 siger snarest muligt efter, at du har opdaget betalingen, og senest 13 måneder efter, at beløbet blev trukket. Vent ikke på fristen. Giver du ikke banken besked snarest muligt, efter at du har opdaget, at nogen har dine koder, kan din selvrisiko stige til 8.000 kr.

Kan banken afvise at dække tabet?

Ja, hvis banken mener, at du selv har godkendt betalingen eller handlet groft uforsvarligt. Bed om afslaget på skrift. Husk, at det er banken, der skal bevise, at betalingen er korrekt registreret, og at din personlige sikkerhedsforanstaltning blev brugt. Efter § 98 er en registrering af, at fx MitID er brugt, ikke i sig selv bevis for, at du har godkendt betalingen.

Er du uenig i bankens afgørelse, klager du først til banken selv. Får du ikke medhold, kan du klage til Det Finansielle Ankenævn på fanke.dk. Nævnet har siden 2019 omfattet det tidligere Pengeinstitutankenævnet. Det koster et mindre klagegebyr, som du får tilbage, hvis du får helt eller delvis medhold. Nævnet oplyser en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 6 måneder. Klagen indgives digitalt med MitID, så har du spærret dit MitID, skal det være låst op igen først.

5. Hvad sker der, når jeg har anmeldt det til politiet?

Du får en kvittering i Digital Post med et journalnummer. Det nummer skal du oplyse, hvis du kontakter politiet om sagen igen, og banken vil typisk også bede om det. Politiet kontakter dig, hvis de har brug for flere oplysninger, men de skriver selv, at de modtager så mange anmeldelser, at de ikke kan sige, hvornår din bliver behandlet. Gem din dokumentation, også efter at du har sendt anmeldelsen. Ifølge sikkerdigital.dk kan en kopi af anmeldelsen bruges over for banker og kreditorer, hvis dine oplysninger bliver misbrugt senere.

6. Sådan beskytter du dit MitID fremover

  • Læs teksten i appen, før du godkender: handlingen, beløbet, valutaen og modtageren. Passer det ikke med det, du selv er i gang med, så afvis.
  • Godkend aldrig noget, fordi nogen ringer. Læg på, og ring selv til banken på det nummer, du finder på bankens hjemmeside.
  • Del aldrig koder eller QR-koder. Dit bruger-ID må du kun oplyse til MitID Support, når du selv har ringet til dem.
  • Tjek Dine aktiviteter på mitid.dk en gang imellem, og reager på MitID-beskeder, du ikke kan genkende.
  • Brug ikke dit CPR-nummer eller dele af det som adgangskode nogen steder.

Lad os være ærlige: intet sikkerhedsprogram kan forhindre dig i selv at godkende en betaling i MitID-appen. Det, et program kan, er at stoppe den falske side, før du når at taste noget. F-Secure Total blokerer falske sider på telefon og pc og viser, når du er på en ægte netbankside. Har du internet fra Norlys, har du den samme beskyttelse i Norlys Sikkerhedspakke. Svindel med falske beskeder om MobilePay har sin egen guide: MobilePay-svindel.

7. Ofte stillede spørgsmål

Kan nogen bruge mit MitID uden min godkendelse?

Normalt ikke. Et login eller en betaling kræver, at du godkender i appen eller med din kodeviser. Derfor prøver svindlerne at få dig til at godkende, eller til at give dem bruger-ID og kode, så de kan aktivere en ny MitID app på deres egen telefon. Har du gjort det, så spær dit MitID med det samme.

Jeg har fået en sms om, at en ny MitID app er aktiveret. Hvad gør jeg?

Har du selv aktiveret en ny app, skal du ikke gøre noget. Har du ikke, så spær dit MitID på mitid.dk eller hos MitID Support på 33 98 00 10, og ring til din bank. Ring ikke tilbage til et nummer i beskeden, og læg på, hvis nogen ringer til dig om den.

Ringer banken eller MitID Support og beder mig godkende noget?

Nej. MitID skriver, at du aldrig skal godkende noget på baggrund af et opkald fra nogen, der siger, at de er fra MitID Support, banken eller politiet. Er du i tvivl, så læg på og ring selv til MitID Support på 33 98 00 10 eller til banken på det nummer, du finder på bankens hjemmeside.

Får jeg pengene tilbage, hvis jeg selv har godkendt med MitID?

Ofte delvist. Har en svindler brugt din godkendelse til at tage pengene, hæfter du typisk for op til 8.000 kr., og banken dækker resten. Har du selv lavet overførslen til svindleren, regnes den som godkendt af dig, og så hæfter du som regel for hele beløbet.

Hvordan låser jeg mit MitID op igen efter en spærring?

En midlertidig spærring kan du selv låse op igen i MitID-appen. Kan du ikke det, kan Borgerservice hjælpe. Vent med at låse op, til du har talt med banken og er sikker på, at svindlerne ikke længere har adgang.

Svindlerne har optaget et lån i mit navn. Hvad gør jeg?

Anmeld det til politiet. Politiets formular dækker netop sager, hvor dit MitID eller dine personlige oplysninger er brugt til at optage lån eller oprette abonnementer. Kontakt långiveren, spær dit MitID, og opret en kreditadvarsel på borger.dk.

Kilder: MitID: Mistanke om misbrug, MitID Support, MitID: Fupopkald, MitID: APP00004, Cyberhotline for digital sikkerhed, sikkerdigital.dk om adgangen til CPR-oplysninger, sikkerdigital.dk: Hvis du er udsat for svindel, politi.dk: Anmeld økonomisk svindel på nettet, NCIK: Årsrapport om it-relateret økonomisk kriminalitet 2025, Betalingsloven (LBK nr. 463 af 26/04/2026), Forbrugerrådet Tænk: Phishing, sådan får du dine penge tilbage, Forbrugerrådet Tænk om vishing og selvoverførte beløb, Det Finansielle Ankenævn, Skattestyrelsen om falske henvendelser og Danske Bank om svindel i 2025. Alle læst 9. november 2026.

Vores anbefaling

Beskyttelse mod svindelsider

F-Secure Total
9,6
/ 10
Karakter

F-Secure Total

  • Blokerer falske sider på telefon og pc
  • Viser, når du er på en ægte netbankside
  • ID-overvågning ved datalæk
  • 30 dages tilfredshedsgaranti
Fra
849 kr/ år · 5 enheder
ca. 71 kr / md. · 5 enheder, 1 års abonnement
Se prisen hos F-SecureReklamelink
30 dages pengene-tilbage-garanti

Relateret indhold

F-Secure Total

Fra 849 kr / år · 5 enheder

Reklamelink
Se prisen hos F-Secure