MobilePay-svindel: sådan genkender du de falske beskeder

1. Så mange bliver ramt

Ifølge en rapport fra Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd, lavet sammen med Københavns Universitet og offentliggjort 30. april 2025, blev 274.000 danskere udsat for digital svindel i 2024. Året før var det 189.000, en stigning på 45 procent. 131.000 blev snydt ved køb i en webshop, 110.000 oplevede misbrug af deres betalingskort, og 37.000 blev udsat for kontaktbedrageri, hvor svindleren udgiver sig for at være en bekendt, en bank eller en myndighed.

2. De typiske beskeder

• »Kobl MobilePay til MitID«: en sms eller mail siger, at din MobilePay lukker, hvis du ikke bekræfter noget via et link. Linket fører til en falsk side, der beder om MitID, kortnummer eller kode.
• Pakken venter: falske beskeder fra PostNord eller GLS om en pakke, der kræver et lille gebyr eller en ny leveringsadresse. GLS advarer selv om den slags på sin side om sikkerhed.
• »Hej mor, jeg har fået nyt nummer«: en besked fra et ukendt nummer, der udgiver sig for at være dit barn og beder om en hurtig overførsel via MobilePay.
• Falsk køber på Den Blå Avis og Facebook: »køberen« sender et link, hvor du skal »modtage betalingen« med MobilePay eller kort.
• Opkald fra »banken«: en person ringer og beder dig godkende noget i MitID for at »stoppe en mistænkelig betaling«.

3. Sådan genkender du svindlen

1. Der er travlhed: noget lukker, udløber eller bliver sendt retur, hvis du ikke handler nu.
2. Der er et link, du skal trykke på, i stedet for at du selv åbner appen.
3. Du bliver bedt om at godkende noget i MitID, du ikke selv har sat i gang.
4. Adressen på siden ligner, men er ikke den rigtige (fx en ekstra bindestreg eller et fremmed domæne).
5. Afsenderen er et almindeligt mobilnummer eller en mail, der ikke passer til firmaet.

4. Har du trykket på linket?

1. Ring til din bank med det samme, og få spærret kortet, hvis du har tastet kortoplysninger.
2. Skift adgangskode til de konti, du har tastet oplysninger ind på, og til din e-mail.
3. Kontakt MitID-support, hvis du har godkendt noget i MitID, du ikke selv har startet.
4. Anmeld til politiet på politi.dk. Banken beder ofte om et anmeldelsesnummer.
5. Advar familien. Den samme kampagne rammer typisk mange på én gang.

Myndighedernes råd om digital sikkerhed finder du på sikkerdigital.dk.

5. Stop de falske sider på forhånd

Den bedste beskyttelse er at kende tricksene. Den næstbedste er et program, der blokerer den falske side, hvis du alligevel trykker. F-Secure Total gør det på telefoner og pc'er i alle browsere og viser, når du er på en ægte netbankside. Det koster 849 kr om året for fem enheder. Har du internet fra Norlys, har du den samme beskyttelse med i Norlys Sikkerhedspakke, som fra oktober 2026 også får advarsler om svindel-sms'er. Telenors mobilkunder har blokering af svindel-sms'er i Tryghedspakken.