1. Har du trykket på linket i en svindel-sms? Det afhænger af, hvad du gjorde bagefter
Har du kun trykket på linket, er der ifølge sikkerdigital.dk ikke nødvendigvis sket noget. Det er det, du gjorde på siden bagefter, der afgør, hvad du skal gøre nu:
| Det gjorde du | Det gør du nu |
|---|---|
| Trykkede på linket, men tastede intet | Luk siden, og slet beskeden. Du behøver ikke gøre mere. |
| Tastede kortoplysninger eller betalte et »gebyr« | Spær kortet hos banken eller døgnet rundt på 44 89 29 29 (Visa/Dankort) eller 44 89 27 50 (Mastercard). Gør indsigelse mod betalingen. |
| Tastede MitID bruger-ID eller godkendte i appen | Spær dit MitID på mitid.dk eller hos MitID Support på 33 98 00 10, uden for åbningstiden hos Cyberhotline på 33 37 00 37. Ring derefter til banken. |
| Tastede en adgangskode | Skift adgangskoden der og alle andre steder, hvor du bruger den samme. |
| Installerede en app eller en fil | Afinstaller den, og tjek telefonen. Se guiden om virus på telefonen. |
Er du i tvivl om, hvor slemt det er, kan Cyberhotline for digital sikkerhed vurdere din situation på 33 37 00 37 på hverdage kl. 8 til 20 og i weekender og på helligdage kl. 10 til 16. Har du fået installeret noget, så læs Virus på telefonen?, og har du givet dit MitID væk, så læs MitID-svindel, der også forklarer, hvornår banken skal dække tabet.
2. Sender PostNord, GLS og dao sms'er med betalingslink?
Ikke for danske pakker. Alle tre fragtfirmaer skriver på deres egne sider, at de ikke beder om betaling eller kortoplysninger via et link i en sms. Den eneste undtagelse er told og moms på pakker fra lande uden for EU. Her er, hvad de selv skriver:
| Firma | Det gør de aldrig | Her tjekker du pakken |
|---|---|---|
| PostNord | Beder om MitID, betalingskort eller andre følsomme oplysninger i beskeder. Sender tilfredshedsundersøgelser eller lodtrækninger på sms. Betalingslinks kun ved moms eller told på pakker uden for EU, og så til postnord.dk eller postnord.com. | PostNord-appen. Beskeder i appen er med sikkerhed fra PostNord. |
| GLS | Opkræver gebyrer, told, moms eller andre beløb for danske pakker. Beder om betalingsoplysninger på mail eller sms. Er mellemmand ved handel mellem private. | Track & Trace på GLS' egen side |
| dao | Sender links til »sikker betaling« eller pengeoverførsel. Ekstra fragt opkræves kun hos afsenderen, og kun for forsendelser købt på dao.as eller i appen. | dao-appen eller dao.as |
Typiske falske beskeder handler om et manglende husnummer, en pakke, der er tilbageholdt, eller en levering, der er »sat på pause«. dao advarer om, at du ikke kan stole på afsendernavnet alene, og at de falske beskeder også kan være skrevet uden stavefejl. PostNord skrev op til Black Friday 2024, at kunstig intelligens har gjort det lettere for svindlerne at udgive sig for at være PostNord. Venter du faktisk en pakke, er det ikke et tegn på, at beskeden er ægte. Tjek forsendelsen i appen, og tryk aldrig på linket i sms'en.
Sælger du noget på DBA eller Facebook, kan sms'en også komme fra en »køber«, der påstår, at fragten er betalt via GLS eller dao. Det er en anden form for svindel, som har sin egen guide: DBA-svindel.
3. Er en sms fra Skat om penge tilbage ægte?
Nej. Skattestyrelsen skriver aldrig beløb i mails eller sms'er og beder aldrig om bank- eller kortoplysninger. Overskydende skat bliver udbetalt automatisk til din NemKonto, så du skal ikke gøre noget for at få den. Forskudsopgørelsen kommer kun i Digital Post. Skattestyrelsens ægte mails kommer fra skat.dk, info.skat.dk, email-service.skat.dk eller sktst.dk.
- Falske MobilePay-anmodninger: Skattestyrelsen advarer om betalingsanmodninger i MobilePay fra afsendere som »SKTST/Skattekontoen« eller »SKAT Skattekonto«. Skattekontoen opkræver aldrig betaling via MobilePay. Afvis anmodningen, og anmeld den til politiet.
- Falske opkald: en engelsktalende stemme eller en robot anklager dig for skattesvig, eller en person lover penge tilbage og beder om kontonummer og MitID. Skattestyrelsen kan godt ringe, men beder aldrig om kontonummer eller MitID. Nummeret på skærmen kan være forfalsket.
4. Er en sms om manglende betaling for parkering svindel?
Ja, hvis den kommer fra APCOA. APCOA Parking skrev i juni 2026, at de aldrig sender sms'er om manglende betaling og aldrig beder om betaling via et link i en sms. De falske beskeder dukkede op i en eksisterende tråd på telefonen og linkede til kopier af APCOA's hjemmeside. Har du tastet kortoplysninger, så kontakt banken, og anmeld beskeden til politiet. Får du en sms om parkering eller en bøde fra et andet firma eller en myndighed, så tryk ikke på linket, men find selv firmaets hjemmeside og tjek sagen der.
5. Kan en falsk sms ligge i samme tråd som de ægte beskeder fra banken?
Ja. Det kaldes spoofing. Telefonen samler beskeder efter afsendernavn, så en falsk sms med afsenderen »MitID«, »Digital Post« eller din banks navn kan lande lige under de ægte beskeder. Både sikkerdigital.dk og Nordea advarer om det. Nordea skriver, at svindlerne nogle gange sætter et punktum efter navnet eller tilføjer ord som »kundeservice« eller »advarsel«.
Tråden beviser altså ingenting. Se i stedet på, hvad beskeden beder dig om. Danske Bank nævner »Forny venligst koden til dit MItID så det ikke bliver suspenderet. Klik her« som en typisk svindel-sms fra 2025. Banken, Nets, politiet og myndigheder kontakter dig ikke uopfordret på sms for at få personlige oplysninger, skriver Forbrugerrådet Tænk. Myndigheder linker typisk til deres forside, fx borger.dk eller politi.dk, ikke til en lang eller forkortet adresse. Er du i tvivl, så ring selv til firmaet på det nummer, du finder på deres hjemmeside, ikke på et nummer fra beskeden.
6. Hvor anmelder jeg en svindel-sms?
Er du ikke blevet snydt for noget, behøver du ikke anmelde hver enkelt sms til politiet. Sikkerdigital.dk anbefaler i stedet:
- Send et tip til politiet via Tip politiet på politi.dk, så de kan se, hvilke kampagner der kører.
- Brug appen Mit digitale selvforsvar fra Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden. Den er gratis.
- Send et skærmbillede til firmaet, hvis svindlerne bruger dets navn. GLS beder fx selv om det.
Har du mistet penge eller givet oplysninger væk, skal du anmelde det på politi.dk under Anmeld økonomisk svindel på nettet. Du får et journalnummer, som banken typisk beder om. Almindelig reklame-spam, der ikke er svindel, hører under Forbrugerombudsmanden.
7. Hvorfor får jeg flere svindel-sms'er nu?
Fordi teleselskabernes fælles sms-filter er sat på pause. Filteret blev indført i starten af 2025 efter en aftale mellem regeringen, Forbrugerrådet Tænk, Ældresagen, Finans Danmark og Teleindustrien og frasorterede omkring 3,8 millioner svindel-sms'er alene i første kvartal 2025. I midten af 2025 blev det sat på pause, og i april 2026 konkluderede Digitaliseringsstyrelsen, at filtreringen mangler tilstrækkeligt grundlag i teleloven. Skal filteret tilbage, kræver det en politisk beslutning.
Effekten kan ses i tallene. Politiets NCIK skriver i sin årsrapport for 2025, at antallet af sager med sms-svindel begyndte at stige igen efter lukningen. Ifølge politiets tal, som Nordea har gengivet, kom der 1.367 anmeldelser om forsøg på sms-svindel i juni 2026 mod 187 i juni året før. Samtidig fik uvedkommende i september 2026 adgang til CPR-oplysninger om en meget stor del af befolkningen, og sikkerdigital.dk advarer om, at svindlerne kan bruge dit navn, din adresse og dit CPR-nummer til at gøre beskederne mere troværdige.
8. Kan jeg blokere svindel-sms'er på min telefon?
Delvist. Nogle teleselskaber har deres egne løsninger. Telenors Tryghedspakke har filtre mod svindel-sms'er slået til automatisk, og Norlys Sikkerhedspakke har beskyttelse mod svindel-sms'er. Tjek hos dit eget selskab, hvad du har. Du kan også blokere afsenderen i telefonen, men svindlerne skifter nummer og navn hele tiden.
Et sikkerhedsprogram kan ikke stoppe alle beskeder, og det kan ikke forhindre dig i selv at godkende en betaling i MitID. Det kan blokere den falske side, når du trykker på linket. F-Secure Total blokerer svindelsider og falske sms'er og viser, når du er på en ægte netbankside, på både Android og iPhone. Beskeder i MobilePays navn har deres egen guide: MobilePay-svindel.
9. Ofte stillede spørgsmål
Jeg har fået en sms fra PostNord om en pakke. Er den ægte?
Tjek det i PostNord-appen i stedet for at trykke på linket. PostNord beder aldrig om MitID, betalingskort eller andre følsomme oplysninger i beskeder. En ægte besked om afhentning indeholder et link til din hentekode, ikke til en betaling.
Sender GLS sms'er om told eller gebyr?
Ikke for danske pakker. GLS skriver, at de aldrig opkræver gebyrer, told, moms eller andre beløb for danske pakker. Kun pakker fra lande uden for EU kan have told og afgifter. Tjek altid i GLS' Track & Trace.
Er en sms fra dao om manglende husnummer svindel?
Det er en af de typiske svindelbeskeder, dao selv advarer om. dao sender ikke links til »sikker betaling«, og ekstra fragt opkræves kun hos afsenderen. Tjek forsendelsen i dao-appen eller på dao.as.
Jeg har fået en sms om, at jeg har penge til gode i skat. Hvad gør jeg?
Slet den. Overskydende skat bliver udbetalt automatisk til din NemKonto, og Skattestyrelsen skriver aldrig beløb i sms'er eller beder om bankoplysninger.
Jeg har trykket på linket i en svindel-sms på min iPhone. Er telefonen hacket?
Ikke nødvendigvis. Har du kun åbnet siden og ikke tastet noget eller installeret noget, er der ifølge sikkerdigital.dk ikke nødvendigvis sket noget. Har du tastet kort eller MitID, så spær det med det samme.
Skal jeg anmelde en svindel-sms til politiet?
Kun hvis du er blevet snydt for penge eller har givet oplysninger væk. Ellers kan du sende et tip via politi.dk eller bruge appen Mit digitale selvforsvar.
Hvorfor kommer svindel-sms'en i samme tråd som ægte beskeder fra MitID?
Fordi svindlerne kan forfalske afsendernavnet, og telefonen sorterer beskeder efter navn. At beskeden står i en tråd med ægte beskeder, beviser ikke, at den er ægte.
Kilder: Cyberhotline for digital sikkerhed, sikkerdigital.dk: Sådan spotter du falske beskeder, sikkerdigital.dk: Hvis du er udsat for svindel, sikkerdigital.dk om adgangen til CPR-oplysninger, PostNord: 8 råd til sikker onlinehandel, PostNord: Hent din pakke med hentekode, PostNord: Advarsel om fupbeskeder, PostNord: Svindlere udnytter Black Friday,GLS: Sikkerhedsråd, GLS: Sådan spotter du phishing, dao: Undgå svindel, Skattestyrelsen: Sådan spotter du falske mails og sms'er, APCOA Parking: Advarsel om falske sms'er, Nordea om spoofing, Nordea: Rekordmange rammes af svindelbeskeder, Danske Bank om svindel i 2025, Forbrugerrådet Tænk: Fup på sms, Teleindustrien om sms-filteret, NCIK: Årsrapport 2025 og MitID: Falske mails og sms. Alle læst 9. november 2026.
Vores anbefaling
Beskyttelse mod svindelsider
F-Secure Total
- Blokerer svindelsider og falske sms'er
- Viser, når du er på en ægte netbankside
- Android og iPhone på samme abonnement
- 30 dages tilfredshedsgaranti